Nyhedsbrev
Medicinaffald

Medicinaffald

Gammel og ubrugt medicin må ikke ende i skraldespanden. Det er farligt affald og skal afleveres på apoteket.

Lad gerne medicinen blive i inderpakningen (fx glas, blisterpakning eller plastbeholder). Yderpakningen i form af pap og løse indlægssedler kan du sortere hjemmefra med dit øvrige affald.

Kanyler kan du aflevere i en kanyleboks, som du kan få udleveret gratis på apoteket.

Shampoo og andet godt fra badeværelset er husholdningsaffald og skal ikke afleveres på apoteket. Se på pakken eller spørg kommunen, om det skal bortskaffes efter særlige regler.

Læs mere i folderen Medicinaffald skal afleveres på apoteket

 

Apoteket har indsamlingspligt, når det drejer sig om medicinaffald fra private borgere. Virksomheder, herunder læger og institutioner, skal selv etablere aftaler om bortskaffelse af affald.

as

 


Vidste du, at der i de fleste medicinplastre er rester af medicin? Efter brug bør de foldes sammen på midten, lægges i æsken og afleveres som medicinaffald.

Dine oplysninger