Servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder
Allerød Apotek er en filial af Birkerød Apotek.
Vores apoteker hedder Jeanette Juul Rasmussen. Virksomhedens CVR-nummeret er 31227305.
Apotekets adresse er Allerød Stationsvej 9, 3450 Allerød.
Vi har åbent mandag – fredag fra kl. 9.00 til 18.00, lørdag fra kl.9.30 til 14.00
På Allerød Apotek er vi oftest 1 farmaceut, 4 farmakonomer og 1 servicemedarbejder. Derudover er vi uddannelsesapotek for farmakonomelever og farmaceutstuderende.
Certificeret personale udfører sundhedsydelsen ”Tjek på inhalationen". Her kan personer, der anvender inhalationsmedicin til astma/KOL, få tjekket, om de anvender medicinen korrekt.
SERVICEMÅL
|
|
Køventetid |
Vi ønsker at betjene vores kunder hurtigst muligt, men ønsker også forståelse for at god rådgivning kan tage tid. Vores mål er at have en gennemsnitlig ventetid på under 5 minutter. Vores hensigt er, at ingen kunder venter længere end 10 minutter og at 90 procent af vores kunder bliver ekspederet indenfor 5 minutter.
|
Ekspeditionstid |
På Allerød Apotek ekspederer vi recepterne direkte i skranken, når kunden henvender sig
|
Rådgivning af kunder i skranken |
Vores kunder inviteres til dialog uanset ærinde på apoteket, og vi ønsker, at kunderne får en tilpasset rådgivning på baggrund af en systematisk behovsafdækning. Vores ønske er, at alle kunder får den rådgivning, de har behov for, for at kunne anvende medicinen korrekt. Kunden kan derudover få online rådgivning på www.apoteket.dk Se sidste måling på apoteket.dk |
Rådgivning til forsendelseskunder |
Vi sender information om fx. substitution og skriftligt materiale med varerne, i de tilfælde, hvor vi skønner det er relevant. Vi tilbyder vores forsendelseskunder rådgivning i samme grad som kunder i skranken. Det er muligt at få telefonisk kontakt med apoteket i hele åbningstiden eller via vores mail alleroed@apoteket.dk. Forsendelseskunden kan derudover få online rådgivning på www.apoteket.dk Se sidste måling på apoteket.dk
|
Rådgivning til kunder, der får dosisdispenseret medicin |
Vi inviterer vores dosiskunder til dialog og tilbyder rådgivning i samme grad som vores skranke- og forsendelseskunder. Ved den første udlevering af dosisdispenseret medicin giver vi kunden en informationsmappe indeholdende: et velkomstbrev, 2 kopier af dosiskortet, vejledning i åbning af dosisrullerne samt besked om eventuelle substitutioner.
Derudover får kunden en opbevaringsæske til dosisrullen.
Det er muligt at få telefonisk kontakt med apoteket i hele åbningstiden eller via vores mail alleroed@apoteket.dk.
Dosiskunden kan derudover få online rådgivning på apoteket.dk Se sidste måling på apoteket.dk
|
Lagerbeholdning |
Vi bestræber os på at have de lægemidler på lager, som kunderne efterspørger. Derfor modtager vi gerne ønsker på ikke lagerholdte lægemidler. Skulle det ske, at vi ikke har et lægemiddel på lager, sørger vi for at få lægemidlet eller et tilsvarende lægemiddel hjem til den følgende arbejdsdag. Vores mål er at have minimum 98 % af lægemidlerne på lager ved ekspedition af recepterne. Se sidste måling på apoteket.dk
|
Udleveringspraksis |
Vi tilbyder altid vores kunder det billigste lægemiddel, hvis der er valgmuligheder. Vi respekterer altid kundens personlige præferencer for et bestemt fabrikat eller fx. emballagetype. Se tallene for vores udleveringsparaksis på apoteket.dk
|
Handicapbetjening |
Apotekets adgangsdør er i gadeplan. Apoteket har et gulvareal, der tillader kørsel med elektriske kørestole. |
Fejl opstået i forbindelse med receptekspedition |
Vi tilstræber, at der ikke sker fejl. Men når der sker fejl, bliver de registreret, analyseret og vurderet for at kunne opnå læring til hele personalet samt foretage en mulig kvalitetsforbedring. Myndighederne accepterer en grænseværdi op til 0,02 % fejl.
Vi tilstræber, at vores grænseværdi for fejl er maksimalt 0,01 % i forhold til ordinationer, svarende til højst 1 fejl pr. 10.000 ordinationer
Se sidste måling på apoteket.dk
|
Fejl opstået i forbindelse med udarbejdelse og ajourføring af doseringskort til dosisdispensering samt udleveringen af disse |
Vi tilstræber, at der ikke sker fejl i forbindelse med udarbejdelsen og ajourføringen af dosiskort samt udleveringen af disse. Skulle der ske en fejl, vil denne blive behandlet som beskrevet ovenfor.
Myndighederne accepterer en grænseværdi op til 0,02 % fejl. Vi tilstræber, at der maksimalt er 1 fejl ud af alle dosisordinationerne.
Se sidste måling på apoteket.dk
|